For Hardy Brix har rejserne stor betydning og han fornægter
ikke den indflydelse disse har på hans arbejde. Han har flere
gange opsøgt det vældige nordiske landskab med forrevne
fjeldvægge, spejlinger med himmel i hav og det skiftende lys
fra kraftig sol til slørende tågedis. Her kunne være stof til
nordisk naturromantik i en nydelig blanding af E. Grieg og P S.
Krøyer.
Men Brix vil naturligvis noget andet med sit arbejde.
Udgangspunktet lejres som erindringsbilleder til den maleriske
proces i værkstedet. Arbejdet startes med de store lærreder
liggende på gulvet. Tynd silemaling hældes og strintes på,
spartlen trækker de første rygradsspor og i det hele går det
hurtigt og kan virke kaotisk. Herefter kommer perioder med tobak
og overvejelser, muligheder og lærreder bliver vendt og drejet,
opbygningen kan begynde. Disse malerier har været gennem en
langvarig behandling, typisk tager det måneder at nå frem til
målet. Ofre vælges højkantsformater for også på denne måde
at skabe en distance til hele landskabstraditionen. Det er et
maleri med store lysende vibrerende flader i sammenstød med
grove spartelaftræk og åbninger ind mod de første lag. Hele
gråtoneskalaen er taget i brug - fra tynd sol gennem morgendis
til kanongrå - og iblandt drøje røde og grønne hug.
Romantikken er dræbt med en brutal følsom indsats og maleriet
har vundet en sejr ved den kamp.
Frode Gundorf Nielsen 1993